Sydsjællands BMC Klub

Din lokale BMC klub

Menu
  • Forside
  • Cookies Politik
  • Bestyrelsen
  • Vedtægter
  • Motorhistorisk samråd

Vedtægter

Foreningens hjemsted, navn og formål.
§ 1.
Foreningens navn er Sydsjællands BMC Klub og den er hjemmehørende i Herlufmagle.

§ 2.
Foreningens formål er at varetage medlemmernes interesser for britiske biler, nye som gamle, og kammeratligt samvær, samt afholdelse af arrangementer af teknisk eller fornøjelig art. Det er kammeratskabet, der skal danne kernen for klubben.

Foreningens medlemmer.
§ 3.
Såfremt kontingent ikke er indbetalt senest 30 dage efter forfaldsdato har bestyrelsen ret til, uden yderligere varsel, at ekskludere det pågældende medlem.

§ 4.
Et medlem, der ved sin optræden skader foreningens omdømme eller virksomhed, kan tildeles en advarsel, eller om nødvendigt ekskluderes.
Medlemmet kan dog indanke denne beslutning for generalforsamlingen.

§ 5.
Kontingent m.v. fastsættes for det følgende år på den årlige/ordinære generalforsamling. Kontingent betales årligt forud. Nye medlemmer betaler, uanset indmeldelses dato, fuld kontingent for det år han/hun bliver optaget i.

§ 6.
Foreningens arbejde ledes af en bestyrelse på tre medlemmer, hvilket omfatter en formand, en næstformand og en kasserer, der vælges på generalforsamlingen. Bestyrelsesmedlemmer vælges for en toårig periode. Bestyrelsen konstituerer sig selv.
Bestyrelsesmøder afholdes i fornødent omfang og indkaldes normalt af formanden.
Bestyrelsen er kun beslutnings dygtig, såfremt 2 eller flere bestyrelsesmedlemmer er til stede.
Der føres referat over bestyrelsesmøderne og referatet underskrives af referenten og formanden.
Mellem generalforsamlingerne er bestyrelsen foreningens øverste myndighed.

Regnskab og revision.
§ 7.
Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
Revision af regnskab foretages af den, af generalforsamlingen, valgte kasserer.
Kassereren vælges for to år ad gangen.
Foreningens formue skal være anbragt i Lån&Spar Bank og så vidt muligt være rentebærende.

Generalforsamling.
§ 8.
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

§ 9.
Den ordinære generalforsamling afholdes i marts måned.
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes såfremt bestyrelsen eller over 1/3 af medlemmerne ønsker det.
Generalforsamlinger indkaldes med mindst 1 måneds varsel.
Indkaldelse sker ved E-mail samt ved offentliggørelse på foreningens facebookside.
Alle indkaldelser skal indeholde en dagsorden.

§ 10.
Den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende dagsorden.
1. Valg af Dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Fremlæggelse af regnskab.
4. Fastsættelse af kontingent m.v. for næste år.
5. Valg til bestyrelsen (hvert andet år).
6. Valg af kasserer (hvert andet år).
7. Indkomne forslag fra bestyrelse eller medlemmer.
8. Eventuelt
Forslag fra medlemmer skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

§ 11.
Kun medlemmer har adgang til generalforsamlingen.
Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal.
Til ændringer af foreningens vedtægter kræves at ⅔ af de fremmødte stemmer herfor.

§ 12.
Opløsning af foreningen kræver, at mindst ¾ af de fremmødte stemmer herfor, og at der på generalforsamlingen er repræsenteret mindst halvdelen af foreningens medlemmer.

§ 13.
Opløses foreningen, skal medlemskartoteket destrueres og foreningens formue overgår til Ungdomsarbejde i Næstved Kommune.

Tegning og hæftelse.
§ 14.
Foreningen forpligtes ved underskrift af alle 3 bestyrelsesmedlemmer.
Formanden kan meddele foreningens kasserer fuldmagt til at modtage indbetalinger og betale indgående forpligtelser.
Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den for foreningen til en hver tid hørende formue.
Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.
Bestyrelsen kan i løbet af et regnskabsår alene disponere over de i løbet af året indkomne kontingenter og indtægter, samt 25 % af foreningens likvide formue. Såfremt tiltag eller investeringer eller udgifter udover dette er nødvendige/ønskelige, kræver det en generalforsamlingsbeslutning.

Formanden kan meddele de enkelte bestyrelsesmedlemmer fuldmagt til at foretage investeringer på op til Kr. 1.000 uden indkaldelse til bestyrelsesmøde.

Kontakt os

mail

Hvem er Sydsjællands BMC Klub

Interaktivitet blev taget af to person som havde gået i flere år og snakket om det kunne være sjovt med en BMC klub på Sydsjælland. Der er heldigvis rigtig stor opbakning omkring klubben og alle er selvfølgelige velkommen.

Nyheder

  • Referat Ordinær Generalforsamling Året 2017 er gået, og nu skal…


    Læs mere...
  •   Ordinær Generalforsamling Året 2017 er gået, og nu skal…


    Læs mere...

Sydsjællands BMC Klub

Helgesvej 60, 4160 Herlufmagle

Telefon:+45 24460082

E-mail:info@ss-bmc.dk

Hjemmeside:www.ss-bmc.dk

© 2019 Sydsjællands BMC Klub. All Rights Reserved
Design by SKT Themes
Sydsjællands BMC Klub bruger cookies! Mere info